At indsætte sin hest i en ny flok

04-10-2023 06:23

Mille Albinus Hjermitslev

At introducere sin hest til en ny flok på folden kan give anledning til mange spørgsmål og potentielt også konflikter. Få tips til den bedst mulige overgang her

Copyright Ridehesten.com
Hesteflok. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Forstå de basale dynamikker i en hesteflok
En start, når man skal integrere en ny hest i en flok, er at forstå, hvordan hesteflokke fungerer. Mange hesteflokke minder om dem, man ville se i naturen.

Der er dog relevante forskelle fra den naturlige flok, som skyldes den måde, man holder hest på i dag. Det gælder b.la. at unge hingste kastreres, føl fjernes fra flokken og hopper adskilles fra hingste.

Yderligere gælder det, at i naturen kan flokken selv sprede sig, opløses og danne nye flokke. Samtidigt vil hopperne oftere være drægtige i naturen, hvilket dæmper konkurrencesituationen blandt hannerne.

Sidst er mennesker naturligt nok mere bekymrede for skræmmer og skader, i forhold til hvad man ville være i naturen. 

Forstå den konkrete hesteflok
Det er ligeledes centralt at overveje dynamikkerne i den konkrete hesteflok, man indsætter sin hest i. 

Hvem er lederen af gruppen? Hvem er nederst i hierarkiet? Hvordan kommer det til udtryk?

Nyheden fortsætter efter annoncen

Tænk også på tidligere konflikter i flokken. Hvem var initiativtageren, og hvordan blev det løst?

Hvis man ikke er sikker på dette, kan man bruge noget tid på at observere flokken i forskellige situationer. Læg især mærke til, hvordan de spiser sammen, og om der er kamp om maden.

Copyright Ridehesten.com
Heste snuser til hinanden. Foto: Ridehesten.com/Rikke Lindberg

Langsom overgang
En gradvis overgang til flokken er ofte den mest fredelige overgang. Dette kan gøres på flere måder: 

  • Placér hestene ved siden af hinanden i stalden
  • Luk hesten ud på en fold ved siden af den nye flok, så de kan se og evt. snuse til hinanden
  • Lad hestene snue til hinandens ekskrementer, hvilket er en form for kemisk introduktion
  • Når du føler det er tid, lad dem snuse til hinanden, men hav stadigvæk mulighed for at skille dem ad

En typisk strategi er at starte med at lade hesten gå med en af de mest fredelige heste i flokken og lade dem blive venner først. Indsæt evt. en tredje hest før de alle integreres i flokken. Sørg for at holde godt øje med flokken i de første uger. 

Et par sidste tips inden du indsætter en ny hest i flokken: 

  • Sørg for at der ikke ligger nogle skarpe genstande eller andet, hvor man kan slå sig på folden
  • Hvis der er et problem med at sparke; overvej at fjerne bagsko
  • Er der konflikt om mad? Spred bunker af hø på folden og hav altid dobbelt så mange, som der er heste. Det samme gælder vandtrug
  • Dobbelttjek at alle heste har de krævede vaccinationer. Brug i de første uger separate strigler og udstyr til hestene
  • Undgå at gnubbe din hest i de første par uger, så den er mere interesseret i at gnubbe med de nye heste.

/ FEI

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner