Årets talent i springsporten

28-01-2014 07:33

Britt Carlsen

Landstræner for children-, junior- og ungryttere, Michæl Aabo er i fuld gang med at udvælge ryttere til den nye konkurrence ”Årets Talent” - et spændende nyt koncept med det formål at finde og tilgodese de mange talenter rundt omkring i landet, som endnu ikke er etableret i springsporten på landsholdsniveau

Copyright Ridehesten.com
Michael Aabo er i fuld gang med at søge efter deltager i konkurrencen "Årets Talent" der afvikles i forbindelse med DM-stævnet hos Schou Absolute Horses.

- Jeg har indtil nu haft omkring 100 deltagere, og der her været en rimelig god bredde, og rent faktisk også nogle store talenter iblandt, fortæller Aabo, der du er i fuld gang med at finde talenter til kampen om titlen "Årets Talent" –Rytterne gør sig meget umage, og det er godt at opleve, at de har sat fokus på ridningen og træningen. Jeg har fået meget positiv feedback fra deltagerne, for jeg giver dem en lille evaluering og noget input til deres videre træning. Jeg forventer vi foretager nogle små ændringer til næste år, og jeg tager meget gerne mod ændringsforslag, fortsætte Michael Aabo. 

– Vi ved at talent ikke kan måles på resultater i konkurrencer, da en alt for stor del af rytterens sportslige succes afhænger af hestematerialet, noget der ligner 80% hest og 20% rytter, forklarer Michael Aabo. – Og vi vil meget gerne finde og belønne de unge mennesker, som er talentfulde og rider seriøst. Vi vil med det nye koncept gerne finde de unge talenter, uanset hvilket hestemateriale de sidder på, forklarer Michael. Det nye koncept, som kaldes ”Årets Talent 2014” er ikke alene en søgen efter nye talenter i sporten, men også en mulighed for rytterne til at deltage i træningssamlinger, hvor der bliver fokus på både praktisk og teoretisk vidensformidling fra landstrænerne til rytterne.

Talentkonkurrencen er udelukkende for ryttere, der endnu ikke er optaget i nogen bruttolandsholdstrup. Formålet er alene at støtte op omkring de mange uopdagede talenter. Konkurrencen er for børn og unge født mellem 1993 og 2003, og konkurrencen er åben for ponyryttere samt ryttere der rider heste.

Michael Aabo har oplevet stor opbakning for sponsorer til dette nye koncept. I alt har han indtil nu indsamlet præmier for godt 70.000 kr. og sponsorerne har bundet sig for de næste tre år. – Brogaarden giver et års fodring til den vindende hest. Vinderen får ridetøj fra Animo til en værdi af 9.000 kr. samt en ridehjelm fra UT Fashion v/Ulrich Trolle og en uges træningsophold hos mig i Tyskland, fortæller han.

Tilmelding til og spørgsmål kan rettes til Michael Aabo på: mail@michaelaabo.dk

Anmeldelsesgebyr 650 kr. Efteranmeldelse 850 kr. Der er endnu fire kvalifikationer planlagt: Hylke den 25/2, Hillerød den 13/3, Ikast den 20/3 og Randers den 22/3.

Læs mere om konkurrencen i Ridehestens november nummer 2013

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner