Årets fynbo - en hestepige?

31-12-2007 08:30

Britt Carlsen

Nu skal fynboerne til stemmeurnerne for at afgøre, hvem der skal vælges til "Årets fynbo 2007" - Nyt hesteliv er blandt kandidaterne

Vi synes, hun gør et mega flot arbejde for at give heste nyt liv. Vi har set hende i aktion på Egeskov Marked, hvor hun købte en hest, der opførte sig umuligt. Nu trives den hos hende og har fået et trygt og dejligt liv." Med de ord indstiller Mie og Søren Jensen, Freltoftevej 65, Årslev, Janne Junker, Nyt Hesteliv i Blommenslyst, som kandidat til årets hæderstitel. Janne Junker Min baggrund for at igangsætte nyt Hesteliv er, at jeg har ønsket at etablere en ny organisation til at varetage ældre hestes liv samt sikre gode forhold for heste, der kunne trænge til et nyt liv - herunder syge eller vanrøgtede heste. Jeg ønsker at give disse heste et velfortjent otium med fokus på de ældre hestes særlige behov - herunder trivsel, røgt og pleje, korrekt fodring, tandpleje m.m. I det hele taget øge deres livskvalitet og hjælpe dem til et fortsat godt liv blandt andre ældre heste, hvor de kan opholde sig resten af deres liv. Nyt Hesteliv ¨ nyt Hesteliv er en ny organisation, der ønsker at værne om ældre hestes liv. ¨ nyt Hesteliv er et nyudviklet hestecenter, hvor hestene kan komme for at rekreere midlertidigt eller permanent og få et godt og velfortjent otium. ¨ nyt hesteliv rummer også et hesteinternat. Ældre heste De ældre heste, der har udtjent deres værnepligt, kan nu komme til nyt Hesteliv og få deres velfortjente otium. nyt Hesteliv ønsker at varetage de ældre hestes liv, sørge for røgt og pleje, korrekt fodring, tandpleje m.m. - i det hele taget hjælpe dem til et fortsat godt liv blandt andre ældre heste. Her kan hestene opholde sig resten af deres liv. Vi sørger for hele tiden at ajourføre os om viden på området. Syge heste nyt Hesteliv tager sig også af de syge heste, der midlertidigt eller permanent ikke er egnet til ridebrug. Det kan være svært på mange ridecentre eller hestepensioner at skulle indordne sig på stedets tilbud med foldordning eller måske mangel på samme m.m. Her tilpasser vi forholdene til hesten og ikke omvendt. Ring og få en snak om evt. muligheder for din hest. Nødstedte heste nyt Hesteliv kan modtage heste, der af den ene eller anden grund er kommet i klemme. Vi kan muligvis videreformidle hesten til en familie, der på forhånd er godkendt af nyt Hesteliv. Fordelen er, at nyt Hesteliv holder øje med hesten resten af dens liv, hvad enten den er på nyt Hestelivs center eller hos en familie. Du kan læse mere om Nyt Hesteliv på hjemmesiden, hvortil du kan få et link her på siden.

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner