Et godt billede på mit foranderlige liv. Med halvanden times mellemrum stod jeg i studiet hos TV2 News og senere ude på folden i noget anden beklædning for at hente hest.

Det er vel et ret oplagt spørgsmål, når jeg nu har en blog på Danmarks største medie om heste. Svaret er klart: reelt ikke særlig meget. Modsat de andre bloggere her på siden er jeg ikke bidt af en gal hest. Min hustru kan fortælle, at allerede i 7. klasse var hendes fremtidsplan, at hun ville avle heste. Da jeg var barn, var jeg af den klare overbevisning at en solskinsdag blev markant dårligere, hvis man gik udendørs. Hvorfor i alverden skulle man gøre det? Hvorfor ødelægge en rigtig god anledning til at sidde indendørs i en behagelig temperatur ved at gå udendørs?

Nu bor jeg på en landejendom med min hustru, 12 heste (6 hopper, 3 føl og 3 vallakker) og en staldkat. Lad os bare sige, at en stor del af min dag bliver tilbragt udendørs, og der er mange praktiske opgaver, som jeg bestemt ikke havde forestillet mig, at jeg skulle løse, hvis jeg som barn så ind i min fremtid.
Jeg har været sammen med Charlotte i 14½ år efterhånden, så jeg ved dog lidt om heste. Fra jorden er de som udgangspunkt enormt søde og modtagelige for bestikkelse. Når det kommer til at sidde på dem, så er jeg nok stadig for bevidst om min egen dødelighed til at jeg helt har fundet glæden ved det – endnu i hvert fald.

De fleste af døgnets vågne timer, når jeg ikke hjælper med hestene, tilbringer jeg med at læse om, skrive om og kommentere amerikansk politik. Det betyder, at jeg indimellem er så privilegeret at blive inviteret i diverse danske medier for at tale om, hvad Trump nu har lavet (eller nogle andre i USA har lavet). Og så er det jo godt, at man lige sikres jordforbindelsen gennem staldarbejdet. Flere gange har jeg siddet på landsdækkende tv og kommenteret seneste udvikling i amerikansk indenrigs- eller udenrigspolitik for så at komme ud til en besked fra min hustru: ”Hestenes høstation er gået i stykker. Du må gerne reparere den, når du kommer hjem”. For staldens praktiske gøremål er vi alle lige.

Det er det perspektiv, som jeg håber denne blog kan bidrage med. Jeg er med i hesteverdenen på et wildcard, fordi jeg for 14 år siden forelskede mig i en hestepige. Så det er et udefrakommende perspektiv på hesteverdenen I vil få her. For I er sgu en mærkværdig verden. Som jeg sagde til Charlotte ved vores bryllup, hvis vores liv havde været en film, og skulle vinde en Oscar, så ville den vinde i kategorien ”bedste fremmedsprogede film” – for jeg fatter ofte hat af, hvad der foregår, og I har virkelig mange mærkelige ord for alt muligt. Det ville vinde for bedste komedie, som når min hustru pludselig siger til mig fra stuen, ”hold op hvor har jeg meget sæd liggende”. Der kan jeg godt afsløre man lige studser en gang, og så husker man på, at man bor sammen med en hesteavler.
Vores film ville vinde andre kategorier, men det kan blive emnet for et andet blogindlæg.

Det vil være historier om udviklingen fra bydreng til bonderøv. Jeg er vokset op på indre Østerbro i København. Jeg har akademikerhænder, som nu bliver sat til alt muligt på en landejendom, lad os bare sige at der er meget tale om ”learning by doing”.

Hvad end jeg måtte skrive om hesteverdenen og hestepiger i særdeleshed, skal tages med et glimt i øjet og ikke alt for alvorligt. Medmindre du er ved at indlede et forhold med en hestepige og læser med her, så skal du tage det som en virkelig alvorlig advarsel – RED DIG SELV!
Spøg til side, jeg elsker min hestepige, og ville ikke vide hvad jeg skulle gøre uden hende, og det er i den ånd jeg kommer til at skrive mine blogs – inklusiv kærlige spark til jer alle sammen for I kan jo tage det.