Kristine Ulsø Olsen
Dagens første klasse var LA1 for pony. Her blev vinderen Victoria Cecilie Bonefeld Dahl der med Gambys Hanneken WE opnåede 70.86% og henviste Michela Christensen på Florian Skovå til andenpladsen med 69.48%. Tredjepladsen gik til Karoline Wind på Lykkehøjs Kenzo med 68.96%.
I både LA2 og LA6 for pony var der kun 1 placering i hver klasse. I LA2 gik førstepladsen til Michela Christensen på Florian Skovå med 69.37%, mens at førstepladsen i LA6 gik til Andrea Ahmt Hansen der på Frits opnåede 67.50%.
Dagens sidste ponyklasse var PRT for pony. Klassen her blev vundet af Sara Aagaard Hyrm på FB Gangster med 68.97% efterfulgt af Laura Brotrup Larsen. der med Burton's Baya red sig ind på andenpladsen med 68.33%
Herefter var det tid til at de store heste skulle indtage banen og det blev gjort med stor stil. Det blev Jan Møller Christensen på Tootsie Havdal der indtog førstepladsen med hele 73.51% og derved lagde god afstand til klassens nummer to, Iben Dreyer Jacobsen på Sinclaire Af Hvarre som opnåede 69.25%. Nummer tre blev Line Hansen på Donata med 68.88%, mens at Christina Ebbesen på Black Liva Lámour red sig til en fjerdeplads og Jane Bonné på Lyrik blev nummer fem.
I LA2 for hest var der vidst ingen tvivl om at klassens vinder hed Lisbet Seierskilde Pedersen, da hun og hesten Jonstrupgårdens Cocio satte alle til vægs med en procent på hele 77.93%. Et stykke derfra, dog stadig med en flot procent, blev det Marie Rune der med Engbjerggårds Black Magic på andenpladsen med 72.58%. Der var kamp om tredjepladsen, men det blev Katja Louise Hvass Madsen på Day-Lights Levitate som trak det længste strå med 71.89% og henviste Iben Dreyer Jacobsen på Sinclaire Af Hvarre til fjerdepladsen med 71.20%. Nummer fem blev Line Hansen på Donata med 68.96%.
En ekvipage udmærkede sig i stævnearrangørernes øjne. Line Hansen blev ikke kun placeret i både LA1 og LA2 for hest, men hun modtog også en rødvin, i det at stævne stævnearrangørerne så hende som den mest glade og smilende rytter under dagens stævne. I morgen forsætter stævnet, ligeledes med både pony og heste klasser.
Ridehestens fotograf var til stede. Husk at se billederne på Ridehesten.Com i næste uge!