Arctic Equestrian Games i gang

23-02-2007 10:05

Bodil Nyholm Sørensen

Det internationale stævne Arctic Equestrian Games er nu i gang – og næsten alle ryttere er nået frem. Snevejret har ellers gjort sit til at det ikke skulle være lige nemt for alle at komme frem til stævnepladsen. De ekvipager som havde taget færgen fra Hirtshals til Kristiansand stødte på årets snestorm i det sydlige Norge! E 18, hovedvejen mellem Kristiansand og Oslo blev lukket, og der lød meldinger om at mennesker sad fast i deres biler i snestormen i op til 17 timer! Torben Frandsen var blandt dem som havde valgt denne rute, og sad derfor fast i Kristiansand. I løbet af de 11 næste dage skal 300 deltagere fra 11 nationer vise deres færdigheder. Springning, dressur og mounted games står på programmet, udover årets hingstekåring i Norsk Varmblod.

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen