Antidoping regler opdateret på FEI's generalforsamling

28-11-2020 07:25

Merete Haahr

Kampen mod doping i ridesporten er et vigtigt emne, og FEI har derfor drøftet de nye og skærpede regler for Antidoping på deres online generalforsamling i Lausanne Schweiz i weekenden den 21.-23. november 2020

Copyright Ridehesten.com
FEI's generalforsamling er et platform for diskussion og afstemning om flere af de vigtigste beslutninger i FEI. Det bliver afholdt i et nyt land, hvert år. Foto: Ridehesten.com/Britt Calsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Hestesportens overordnede organisation Federation Equestrian National, FEI, har netop afholdt generalforsamling, og her blev der præsenteret  et oplæg om antidoping, som omhandlede nogle nye forslag til ændringer af FEI-antidopingreglerne.

Nye antidopingregler
Som medunderskriver for reglerne, som er blevet vedtaget af World Anti Doping Association, (WADA), er FEI forpligtet til at revidere deres regler for både heste og ryttere, så de stemmer overens med WADA's nye reglement, som træder i kraft den 1. januar 2021. De nationale medlemslande har nu pligt til at rapportere potentielle brud på reglerne til FEI, og alle ansvarlige personer og komiteer må følge reglerne og samarbejde i enhver form for undersøgelse. De individuelle medlemslande skal også spille en vigtig rolle i at sikre, at alle atleter og medarbejdere,  som er medlemmer af FEI forstår, at de og deres heste på ethvert tidspunkt  er forpligtiget til at følge FEI's Antidoping-regler.

FEIs rolle i uddannelse
FEI vil tage føringen i forhold til at iværksætte et uddannelsesprogram således, at alle medlemslande forstår reglerne og de internationale standarder og kan stå inde for, at de bliver overholdt. FEI skal medvirke til at planlægge, implementere, overvåge og vurdere uddannelsesprogrammer i samarbejde med andre antidoping-organisationer. 
FEI skal medvirke til at uddanne medarbejdere og atleter under FEI for at sikre at en atlets første erfaring med antidoping er uddannelse fremfor test, og denne uddannelse skal ske FORUD for et internationalt stævne. FEI vil organisere webinars i 2021 for at hjælpe de enkelte medlemslande med at udvikle uddannelsesplaner og sørge for, at de nødvendige værktøjer og uddannelsesmaterialer er tilgængelige. De nationale føderationer er også pålagt at udføre uddannelsesprogrammer sammen med deres Nationale Antidoping Organisation (NADO) for deres atleter både på internationalt og nationalt niveau. 

FEI er overordnet ansvarlig for antidoping, både uddannelse, test, og sanktioner indenfor ridesporten på et internationalt niveau. De skal sikre, at alle medlemslande overholder reglerne og de internationale standarder. 

Ny definition af internationale atleter
En ny definition af Internationale Atleter er blevet vedtaget:
Indenfor springning defineres en international atlet som en, der er indenfor top 500 på verdensranglisten. I dressur og millitary er en international atlet defineret som en atlet, der er inden for top 300 på rangslisten. I alle andre discipliner er en international atlet defineret som en atlet, der er inden for top 100 på ranglisten.
Alle atleter og hjælpere, som er medlemmer af FEI eller af de nationale medlemslande eller som deltager i FEI stævner er underlagt FEI's regelsæt for antidoping for ryttere.
Atleter, der ikke er internationale atleter, er underlagt deres egen nationale antidoping-organisation i forholdt til at få tilladelse til behandlingsmæssige undtagelser. FEI har ligeledes henstillet til, at man udarbejder en alternativ definition på, hvornår en ekvipage kan defineres som værende ”i konkurrence”, så der ikke hersker tvivl hos de enkelte atleter om, hvornår man er underlagt antidoping-reglerne.

Antidoping regler for heste 
FEI har foreslået at udvide konceptet med unormale fund (Atypical Findings - ATF) med de nye regler for antidoping og kontrolleret medicin.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det sker på baggrund af opfordringer fra de enkelte medlemslande,  og det vil betyde at reglerne ved mistanke om urenheder bliver mere fleksible. Hestenes antidoping-program bliver mere fleksible. 

En ATF ( et unormalt fund) finder sted når laboratoriet kommer med et resultat af en prøve som og hvor der er brug for yderligere undersøgelser. .
I øjeblikket er det kun en meget begrænset antal stoffer der kan indrapportere, f.eks. testosteron. 
Ifølge de nye regler øges antallet af stoffer der kan indraporteres.  Det vil blandt andet indebære flere af de stoffer som man med sikkerhed ved kan være indeholdt i en prøve som følge af doping.

Mistanke om unormale fund (ATF) vil blive behandlet efter en specifik politik, som blev vedtaget af FEI bestyrelsen i oktober 2020. Beslutninger omkring ATF vil blive taget af et særligt udvalgt  ATF-panel.

Antidoping regler for ryttere
FEI's juridiske direktør fremlagde de nye regler om misbrugsstoffer, som er blevet vedtaget af FEI. Det drejer sig om de stoffer der bliver brugt i samfundet udenfor sporten, så som heroin, kokain, ecstasy og THC.

Hvis en atlet kan påvise, at brugen af disse stoffer fandt sted udenfor sporten, og at det kan udelukkes at brugen af disse stoffer ikke har nogen forbindelse til sportspræstationen, så er perioden for udelukkelse tre måneder. Det afløser de langvarige høringer der tidligere skulle til for at fastlægge et passende niveau på sanktionen.
En atlet kan yderlige have en mulighed for at reducere varigheden af udelukkelsen. Det kan ske ved at gennemføre et rehabiliteringsprogram. Denne regel er blevet etableret med henblik på at støtte atletens helbred og behandling.

Du kan læse mere om de nye Antidoping regler, som blev drøftet på generalforsamlingen. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner