Annika hædres i Odense

08-09-2012 13:29

Maja Golles

Efter at have vundet to bronzemedaljer ved De Paralympiske Lege bliver rytteren Annika Lykke Dalskov hædret på Odense Rådhus på tirsdag
Copyright Ridehesten.com
På tirsdag hyldes Annika, der her ses med den første af sine to PL bronzemedaljer fra London, i hjemkommunen, Odense. (Foto: Anke ter Bek)

Annika Lykke Dalskov fra Dalumgård har vundet to bronzemedaljer med hesten Aros A´ Fenris ved PL i London, og det sætter man pris på i rytterens hjemkommune, Odense. Dalskov og de øvrige paradressur-ryttere ankommer fra London til Kastrup Lufthavn mandag eftermiddag. På tirsdag vil Odense Kommune hædre Annika Lykke Dalskov for hendes flotte præstation ved et arrangement i Dronningeværelset på Odense Rådhus. Borgmester Anker Boye (S) er med til tirsdagens fest for Annika Lykke Dalskov, hvor også medaljevinderens familie og repræsentanter for Dalumgård Rideklub er til stede. Kilde: Dansk Ride Forbund

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner