Anne Katrine og Bernstein nr. 4

18-12-2009 07:19

Grethe Næsby

Ved ungrytternes World Cup finale, som rides i Frankfurt i disse dage, opnåede danske Anne Katrine Elkjær-Holm og Bernstein en flot 4. plads i første finaleklasse
Copyright Ridehesten.com
Anne Katrine Elkjær-Holm og Bernstein opnåede en fjerdeplads i den første finaleklasse ved ungrytternes World Cup. (Arkivfoto: Ridehesten.com).

Det blev til en rigtig flot præstation fra den eneste danske ekvipage ved ungrytternes World Cup finale i Frankfurt. Torsdag blev den første finaleklasse redet, og danske Anne Katrine Elkjær-Holm red sig til en flot fjerdeplads på den tidligere kårede avlshingst, den 13-årige hannoveranervallak Bernstein e. Banditentraum. Ekvipagen præsterede til 68.789%, en enkelt dommer vurderede endda deres ridt til over 70%. Vinder af klassen blev hollandske Lotje Schoots på Torricelli med 70.842%, nr. 2 blev tyske Kirsten Sieber på Charly med 70.368%, mens tredjepladsen gik til portugisiske Mafalda Galiza Mendes og D'Artagnan med 69.895%. I dag fra kl. 9.40 skal ungrytterne i ilden igen, og Anne Katrine og Bernstein starter som nr. 6. Find startlister og resultater via linket i højre side.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner