Astrid Ø. Sørensen
Med fusionen bringer Animondo og BOT-shop deres ekspertise sammen for at give kunderne en endnu bedre oplevelse. Ifølge Lotte Veideland (BOT-Shop) og Claus Utoft (Animondo) er målet klart:
– Vi ønsker at positionere Animondo som Danmarks førende webshop for produkter til hest og hund. Vi vil arbejde målrettet på at udvikle et stærkt brand, der kombinerer kendte kvalitetsmærker med vores egne private label-produkter, så vi kan tilbyde det bedste udvalg på markedet, siger Claus Utoft og suppleres af Lotte Veideland, som uddyber:
– Ved at fusionere vores virksomheder, kan vi give vores kunder en endnu bedre service og et stærkere produktudvalg og dermed udvide Animondo-brandet yderligere.
Fusionen vil ske i et tempo, der sikrer en respektfuld overgang for BOT-shops loyale kunder, understreger Claus Utoft:
– Selvom vi fremover vil samle alt under Animondo-navnet, er det vigtigt for os, at BOT-shops kunder oplever en glidende og tryg overgang.
Stærke rødder og nye ambitioner
Som en del af fusionen vil virksomhedens lager og administration fra BOT-shop fortsat være placeret på Ankersvej i Nykøbing F., mens Animondos medarbejdere vil fortsætte deres arbejde i Give. Denne struktur sikrer, at driften forbliver stabil, samtidig med at virksomhederne kan drage fordel af hinandens erfaring og ressourcer.
Claus Utoft tilføjer: – Vi har altid haft en klar vision om at skabe en førende webshop for heste- og hundeprodukter. Ved at samle vores ressourcer med BOT-shop kan vi realisere denne vision hurtigere og med endnu større gennemslagskraft. Vores mål er at levere den bedste kundeoplevelse på markedet.
En revolution for heste- og hundeejere
Fusionen er mere end blot en forretningsbeslutning – det er en vision for fremtiden, lyder det fra de to virksomheder.
– Vi glæder os til at tage vores kunder med på denne rejse og tilbyde dem endnu bedre produkter og service, der vil gøre en forskel i hverdagen for både hunde og heste, afslutter Lotte Veideland og Claus Utoft sammen.
/ Animondo.dk og Botshop.dk