Andreas Schou ender som nr. 8 i LGCT

22-10-2024 10:14

Den danske springrytter, Andreas Schou, har gennem denne sæson konkurreret til den prestigefyldte turnering, Longines Global Champions Tour. Nu er finalen afgjort, og her opnåede danskeren en flot placering

Copyright Ridehesten.com
Andreas Schou og Napoli Vh Nederassenthof sluttede finalen af i dette års LGCT med en imponerende tiendeplads, hvilket rakte til en samlet ottendeplads over hele turneringen. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Ulsø

Den prestigefyldte springturnering, Longines Global Champions Tour, der har strukket sig over 14 spektakulære kvalifikationsstævner, er netop nået til sin ende. I den forgangne weekend, fra den 18.-20. oktober, blev finalen i dette års LGCT nemlig afholdt i Rabat, Marokko. Finalen blev altså kulminationen på otte måneders fantastisk turnering med 14 spændende kvalifikationsstævner rundt i hele verden. 

Longines Global Champions Tour er turneringen, hvor flere af verdens allerbedste springryttere kæmper om placeringerne. Det kan tydeligt ses på resultatlisten, hvor navne som OL-guldvinder, Christian Kukuk, Max Kühner og Maikel van der Vleuten kan spottes. Endnu et navn, der kan spottes på top-10, er danske Andreas Schou. Efter en imponerende tiendeplads i finalen i Rabat på den 11-årige vallak, Napoli Vh Nederassenthof e. President/ Quasimodo Z, kunne Schou nemlig runde dette års turnering af med en imponerende ottendeplads samlet over hele turneringen.

Jeg er meget glad for alle resultater, og mine heste har leveret hele sæsonen. Jeg manglede lige et eller to helt top resultater for at komme helt i den samlede top, men håber det bliver næste sæson på GCT, som jeg glæder mig meget til, fortæller Andreas Schou om denne sæson

Copyright Ridehesten.com
Andreas Schou og Napoli Vh Nederassenthof ved OL i Paris i 2024. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Ulsø

Holdet, som Andreas Schou var en del af, Istanbull Warriors, endte på en samlet niendeplads ud af i alt 14 deltagende hold med 213 point i dette års holdturnering, kaldet Global Champions League, hvor holdet Cannes Stars løb med sejren med 301 point. 

I løbet af sæsonen har rytterne redet på nogle af verdens flotteste springbaner. Der har blandt andet været kvalifikationsstævner i Paris, Monaco, Mexico City og Miami Beach, ligesom finalen i Rabat bestemt ikke var nogen undtagelse. Beliggende langs Marokkos solbeskinnede kyster, var stævnebanen i Marokkos hovedstad en oplevelse for sig, og en perfekt afslutning på dette års fantastiske Longines Global Champions Tour. 

Copyright Ridehesten.com
Med en individuel ottendeplads og en niendeplads for det hold, Andreas Schou var en del af, kan danskeren se tilbage på en særdeles vellykket LGCT-sæson. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Ulsø
Fakta
Top-10 i Longines Global Champions Tour 2024

Efter en hæsblæsende finale i Marokkos hovedstad, Rabat, løb følgende ryttere med top-10 placeringerne i den samlede turnering for 2024: 

  1. Max Kühner - Østrig
  2. Christian Kukuk - Tyskland
  3. Janne Friederike Meyer-Zimmermann - Tyskland
  4. Eduardo Alvarez Aznar - Spanien
  5. Maikel van der Vleuten - Holland 
  6. Sophie Hinners - Tyskland
  7. Gilles Thomas - Belgien
  8. Andreas Schou - Danmark
  9. Edwina Tops-Alexander - Australien
  10. Simon Delestre - Frankrig
Fold up

Stævnets start- og resultatlister. 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner