Thomas Bach Jensen
Den velkendte Tennessee Walking Horse træner Jackie McConnell og flere af hans kolleger er blevet idømt straf for i 52 tilfælde at have overtrådt loven om dyrenes beskyttelse. Hele sagen har fået offentlig bevågenhed, da videooptagelse tilgængelig på internettet har fået hestevenner over hele verden til at reagere. De omtalte lovovertrædelser omfatter mange forskellige handlinger, der påfører hestene uudholdelige smerter. Bl.a. har det vist sig at være almindelig praksis at påføre hestene smertefremkaldende kemikalier på hestenes forben for at få dem til at løfte dem højere ved konkurrencer i den meget overdrevne gangart, der kaldes "big lick". Den teknik, der kaldes "soring" har dog været forbudt i over 40 år. Yderligere er hestene blev pisket, sparket og banket med trækøller og påført anden smerte i form af chokbehandling, og her er der ikke engang tale om de almindeligt kendte og grusomme metoder, der anvendes for at få hestene til at løfte deres ben og haler højt.