Alle dopingprøver negative i Rio

28-08-2016 09:10

Britt Carlsen

OL

Under OL i Rio blev der udtaget 60 dopingprøver på hestene, hvilket svarer til at 30% af de 200 konkurrenceheste er blevet testet under Legene

Copyright Ridehesten.com

Både heste og ryttere blev dopingtestede under OL i Rio og ingen af de 60 dopingtests, der blev foretaget på hestene er returneret positive fra laboratoriet i Newmarket. 

- At holde sporten "ren" er en helt central del af vores daglige arbejde i FEI, men at have rene dopingtests i både London og RIo er noget enhver sportsgren kan være stolte af, specielt da der bliver testet for endnu flere stoffer end tidligere, udtaler FEIs generalsekretær Ingmar De Vos. Også de dopingtests, der blev udført på rytterne, kom negative tilbage. 

- Sporten i Rio var fantastisk, fortsætter Ingmar de Vos, to OL-guldvindere forsvarede deres titler fra London med succes, endog på samme heste (Charlotte Dujardin/Valegro og Michael Jung/Sam), mens OL guldvinder i springning fra London, Steve Guerdat ramte den første forhindring i omspringningen på Nino des Buissonnets med det resultat de slutter udenfor medaljerækken på fjerdepladsen. 

- Vi kunne ikke have bedt om mere spændende sport, og nu har vi bekræftelse på, at ren sport og fair play også har været vindere, og det er toppen af kransekagen, jeg kunne ikke være mere begejstret, slutter Ingmar De Vos,

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner