Alexandra er finaleklar

13-07-2014 10:11

- Det har indtil nu været et helt fantastisk EM! lyder det fra Alexandra Sørensen, som sammen med to andre danskere i dag rider finale ved EM for juniorer og ungryttere

Copyright Ridehesten.com

- Det har indtil nu været et helt fantastisk EM! Jeg har haft en hest som har været helt på toppen hele ugen.

Sådan siger Alexandra Sørensen, som er en af de tre danske juniorryttere - de andre er Kristine Koch Bejtrup og Sille Engermann - der netop nu forsvarer de rød-hvide farver ved EM i Arezzo. 


- Stemningen og opbakningen i den danske lejr har været helt fantastisk hele ugen, fortæller Alexandra Sørensen.

Hun rider på Camiro Mandø e. Blue Hors Future Cup/ Alfarvad Champi On.

- Jeg har haft to fantastiske ture, hvor han har været dejlig afslappet. I går [ved mesterskabets anden runde, red.] var han med mig hele vejen, og jeg havde en fed fornemmelse inde på banen! Selvfølgelig er det ærgerligt at være 0,5 point var medalje, men jeg er meget tilfreds med resultatet. Målet for Camiro og jeg var top fem, og det må man sige er indfriet, siger hun.

Finalen foregår netop nu - følg liveresultater her.
 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner