Charlotte Kusk Berwald
Tilbage i 2011 blev Alan Davies groom hos Dujardin og Hester og fulgte stjerner som Valegro e. Negro /Furioso II til de store mesterskaber. Nu vil han trække sig tilbage og lade de unge kræfter komme til.
Ikke slut med heste
Dette betyder dog på ingen måde at Alan ikke længere vil bruge sin tid med heste. Derimod ser han meget frem til at få mere tid til at kunne tage til shows med sine shetlandsponyer.
– Jeg regner med at kigge forbi til de store mesterskaber i ny og næ. Jeg vil også fortsætte med at hjælpe lidt til i stalden og jeg håber da at jeg stadigvæk skal med ud og ride tur hver onsdag, fortæller Alan Davies til Horse&Hound. Derudover er han utallige gange blevet opfordret til at skrive bøger om heste og grooming og det regner han med at han nu langt om længe vil finde tiden til.