Charlotte Kusk Berwald
Efter fire år er Agromek i Messecenter Herning nu langt om længe tilbage på tapetet med et brag af en messe. Med over 500 stande er der ingen tvivl om, at Agromek er stedet for alle, uanset om der er tale om storproduktion, hobbylandbrug eller rideskoledrift. Det er her, du finder alle de smarte og praktiske løsninger, der kan gøre hverdagen lettere, og her præsenteres de nyeste ideer for forbrugerne.
Den danske hestesektor omsætter for over 25 milliarder om året, og hvert år finder mange hestefolk vej til Agromek for ikke blot at se på det nyeste indenfor hegn, staldinventar og selvfølgelig maskiner, men også foder og markpleje mv.
Når det kommer til grøn omstilling, er der ingen tvivl om, at et besøg på Agromek er en god ide for dig, der planlægger at gøre din bedrift grønnere. Du finder eksempelvis inspiration til, hvordan du kan gå fra diesel til strøm og andre grønne tiltag, der gerne skulle være med til at passe endnu bedre på vores fælles planet.
Stedet for fremtidens landmand
Der er planlagt mange spændende aktiviteter på Agromek. Du kan komme til foredrag om biogas, GMO i fremtiden, plantebaserede fødevarer og meget andet. Fredag byder også på en kvægudstilling. Så tag din nabo under armen, og så ses vi på Agromek.
Åbningstider
Tirsdag den 29. november: kl. 9 - 17
Onsdag den 30. november: kl. 9 - 20 (Gratis entre fra kl. 16)
Torsdag den 1. december: kl. 9 - 17
Fredag den 2. december: kl. 9 - 17
Se billetpriser og muligheder for billetkøb på agromek.dk