Ændringer i Brogaardens Kombi Cup

22-06-2023 14:49

Charlotte Kusk Berwald

Efter at have afholdt de første to kvalifikationer i Brogaardens Kombi Cup har Brogaarden og Dansk Ride Forbund nu besluttet at ændre lidt på cuppens bestemmelser

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Maria Lerche Mortensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Ændringerne er foretaget for at endnu flere ekvipager kan deltage i cuppen. Cuppen er en landsdækkende turnering i dressur og springning for ryttere på klubstævneniveau. Turneringen er således kun åben for ekvipager, der ikke har gennemført en klasse på C-niveau. Indtil nu gik kvalifikationerne i LC2 i dressur og LE springning, men fremover vil der være flere klasser og dermed mulighed for at endnu flere kan deltage. Dressur afvikles fremover som en LC/LB-procentklasse og springning som en intervalklasse hvor ponyerne skal springe 20-60 cm. og hestene 50-80 cm. OUT-reglerne er gældende.

Samtidig bliver det også ændret således at ekvipagerne ikke længere behøver deltage to dage samme weekend. Eneste krav er at ekvipagen starter, og gennemfører, minimum en gang i hver disciplin inden finalen. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Finalerne finder sted henholdsvis ved Store Hestedag og hos Silkeborg Rideklub i september 2023.

Kilde: Dansk Ride Forbund

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner