Britt Carlsen
Fra årsskiftet har FEI, det internationale rideforbund, ændret på flere regler. En af de nye regler, er vurderingen af, om blod på dressurhesten efter konkurrence skal medføre diskvalifikation eller ej.
Blod er blod, sådan har holdningen hidtil været i konkurrencesporten, og det har medført diskvalifikation, såfremt hesten har blødt lidt som følge af fx en skramme på benet, har bidt sig i tungen, eller rytteren har prikket hul i siden på hesten med sporen.
Det medfører fortsat diskvalifikation, såfremt den tekniske delegeret eller dommerne påviser blod omkring hestens mund eller i sporeregionen. Der hvor reglerne er lempet, er i forhold til mindre blødninger andre steder på hesten. Den tekniske delegerede tager kontakt til dommer C i den pågældende klasse, som rytteren har redet, og vil i samråd med stævnets dyrlæge beslutte, hvorvidt hesten kan fortsætte i konkurrence under stævnet. Hvis det besluttes, at hesten kan fortsætte i konkurrence, så mister rytteren ikke sine optjente points til verdensranglisten eller evt. placering.
Reglen findes i art. 430.7.6 og kan ses HER
Herhjemme bliver den nye regel debatteret i dressurudvalget, og såfremt ændringen i FEI bliver implementeret herhjemme, vil reglen tidligst kunne træde i kraft fra årsskiftet.
Der er andre ændringer til FEI's dressurreglement, og her kan man se en gennemgang af de nye regler på FEI's web tv: