Åbent hus på Hesselhøj

18-04-2018 07:19

Camilla Tiefensee Schrøder

Avl

Når Hesselhøj Trænings- og Salgsstald ved Middelfart holder åbent hus med hingstefremvisning den 20. april kan du opleve den dyreste hest solgt på auktionen i Herning i år

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Efter en veloverstået hingstekåring inviterer Hesselhøj nu til åbent hus. Hesselhøj, som drives af familien Hoeck ved Nr. Åby på Fyn, havde fire unge hingste med i Herning, og de to af dem, der blev kåret, vil blive fremvist under rytter ved åbent hus-arrangementet.

3-års hingsten Hesselhøj Gnags e. Grand Galaxy Win/Tailormade Lancelot kom i præmieringen i ved Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning, hvor den fik ros for sine tre særdeles gode gangarter og heldskarakteren 9.  Gnags blev den dyreste hest solgt på auktionen, han gik for et hammerslag på 125.000 Euro. Hingsten er avlet af Dorthe & Hans Jørgen Hoeck, Nr. Åby og ejet af Rasmussen Dressage, Norge.

3-års hingsten Highfive Fuglsang e. Grand Galaxy Win/De Niro blev kåret i Herning med helhedskarakteren 8, hvor den blev beskrevet som storrammet, højtstillet og særdeles god type. Den er avlet af Anne Dorte Riis Meyland, Grenaa og ejet af Ronja Dahlseng, Norge.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Åbent hus på Hesselhøj finder sted fredag den 20. april. Fra klokken 14. vil der være mulighed for at se salgsheste, mens hingstene Highfive Fuglsang og Hesselhøj Gnags fremvises under rytter ca. kl. 18.30.

Efter fremvisning af hingstene vil der være pølser på grillen og lidt at drikke.

"Vi håber på en hyggelig aften og at I har lyst til at komme forbi", skriver Hesselhøj på deres hjemmeside.

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner