Åbent Hus og C- stævne på Stutteri Ask

23-04-2010 11:30

Martha Bettina Jensen

I morgen lørdag den 24. april afholder Stutteri Ask Åbent Hus med hingstefremvisning og C- stævne

Det kendte stutteri holder endnu en gang Åbent Hus med hingstefremvisning og denne gang C-stævne i springning på Stutteri Ask. Stævnet bliver afholdt i samarbejde med Fyns Rideklub. Stævnet starter kl. 10.00 med LB springning og LA kl. 12.00. Dagens sidste klasse er en MB springning, som starter kl. 15.50. Hingstefremvisningen vil foregår om eftermiddagen og starte kl. 14. Her har man mulighed for at se de flotte hingste blandt andet: Ci Ci Senjor Ask e. Cassini I og Favorit Ask e. Diamant de Semilly. Den talentfulde unge hingst Ci Ci Senjor Ask blev til DV´s hingstekåring i marts udnævnt til fløjhingst i holdet af 4 årige springhingste. Den velspringende Favorit Ask har ligeledes opnået at blive udnævnt til fløjhingst i årets DV hingstekåring i holdet af ældre hingste. Under hingstefremvisningen vil der også blive vist føl og ældre afkom efter hingstene. Blue Hors vil også besøge Stutteri Ask denne dag. De ankommer med de tre talentfulde tophingste: Blue Hors Don Schufro, som er berømt verden over for sine mange fantastiske resultater i både avl og ridesport. Blue Hors Zack, der gik fløj i Dansk Varmblod i 2008 og har opnået at blive far til ”årets dressurhoppeføl” i Dansk Varmblod og far til årets føl i Sydsverige. Den sidste hingst som stutteriet medbringer er Blue Hors Rosoff, der blev fløjhingst med guldmedalje ved Dansk Varmblods hingstekåring i 2009.

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner