Åbent Hus i Hjallerup den 9. april

07-04-2012 10:25

Signe Wiese

2. påskedag mandag den 9. april er det blevet Thorup-Hjallerup Hingstecenters tur til at invitere til Åbent Hus fra kl. 13 - 16
Copyright Ridehesten.com
Vita Mølgaard og Dicardo byder velkommen til Åbent Hus. (Foto: Ridehesten.com)

Thorup-Hjallerup Hingstecenter v/ Vita Mølgaard og Steve Thomsen råder over et bredt udvalg af hingste. Til årets Åbent Hus-arrangement kan publikum bl.a. se frem til at opleve hingste som DV-hingsten Dicardo e. Blue Hors Don Romantic (opdr. Erik Kristensen) og Elite DSP-hingsten Aquavit N, og så er der i denne bedækningssæson blevet føjet to nye hingste til kollektionen. Den ene er den kårede hingst Baltimor Vrå e. Fort-Baron/Titanic (opdr. Rolf Hahn), der foruden at være avlsgodkent hos det danske angloaraberforbund og det danske trakehnerforbund, også blev godkendt hos Dansk Varmblod i 2009, hvor Baltimore Vrå blev udnævnt til præmiehingst og kåret med 9 i helhed. Den anden nye hingst som Thorup-Hjallerup Hingstecenter kan præsentere i år, er den kårede DSP-hingst Røgild's El Diaz e. Dorniks Donovan / FS Cocky Dundee (opdr. Karl Dercks). Røgild's El Diaz blev kåret i marts 2012, og blev ved sin kåring tildelt bronzemedalje og udnævnt til årets spåringhingst. Herudover vil der bl.a. også være lejlighed til at se de to Oldenborg-hingste Højvangs Strauss og Ultimo Af Hvarre. Alle er velkomne og Thorup-Hjallerup Hingstecenter lover at der vil være kaffe på kanden! Vel mødt den 9. april fra kl. 13 - 16 på adressen: Øster Thorupvej 5, Thorup, 9320 Hjallerup

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner