Rebecca Sofie Larsen
For efterhånden et par måneder siden afholdte landstræneren og landsholdslederen åben samling på Slangerupgård i Ringsted. Her var det meningen, at Armantic og jeg skulle deltage, men desværre blev Armantic sparket af en anden hest og fik en kortvarig muskelskade i baglåret, hvorfor han kun måtte skridte i en periode.
Jeg var derfor nødsaget til at låne søde Magic (som jeg nævnte i mit sidste blogindlæg) der trods sin unge alder og uerfarenhed klarede det flot. Det var selvfølgelig en lidt svær situation for dem at se, hvor jeg ligger ridemæssigt, da jeg ikke rigtigt kendte Magic på daværende tidspunkt, og han og Armantic er to diametrale modsætninger både typemæssigt og på det personlige/mentale plan. Ikke desto mindre gjorde Magic sit bedste, hvilket jeg var taknemmelig for.
Årsagen til, at det var så vigtigt for mig at deltage, er at jeg har et synshandicap som gør at det er rigtig svært for mig at se, når jeg rider rundt på banen. Især til stævnerne hvor man skal kunne se hvor bogstaverne er, og hvor lysindfald og kontraster har en altafgørende betydning for min orientering. Hvis jeg ikke kan se hvor bogstaverne er, så må jeg f.eks aflæse andre kontraster, der kan hjælpe mig med at fornemme hvor bogstaverne befinder sig. Derudover har lysindfald også en afgørende betydning, fordi mine øjne reagerer kraftigt på skarp lys eller hvis bunden reflekterer lyset på en bestemt måde. Som svar på vores deltagelse fik jeg at vide, at de i år 2022, vil indplacere ryttere på 3 trin, afhængigt af hvor tæt de er på deltagelse i international konkurrence, hvoraf de pt. mener, at jeg bevæger mig imod det første trin, - da jeg jo ikke har deltaget i nogen parastævner overhovedet. Det skyldes, at jeg ikke er blevet klassificeret endnu, men hvis/når jeg bliver klassificeret vil de holde øje med mine resultater og udvikling.
Men hvad angår klassifikationen er der nogle bump på vejen. Der er nemlig strenge krav til hvor dårligt man må se, og ikke nok med det, så mistede jeg her i efteråret kortvarigt synet fuldstændigt på det venstre øje, hvorfor jeg måtte udskyde testen yderligere. Det forholder sig sådan, at en af mine følgesygdomme af tumoren er brudt frem, hurtigere end man havde forventet. Det var derfor nødvendigt med en operation for at få det syn jeg havde før (eller noget af det) tilbage. Selvom operationen gik godt, kunne lægerne ikke fjerne/knuse det hele, fordi de var bange for, at de så ville beskadige øjets naturlige linse. Derfor har jeg fået at vide, at jeg skal have en form for laserbehandling om ca. 3 måneder. Så nu ser jeg noget helt skarpt, mens andet stadigvæk er et tomrum, men jeg er taknemmelig for, at jeg nu kan se noget igen. Den periode hvor jeg ikke har haft noget syn på øjet har desuden været præget af voldsomme smerter og træthed, så jeg håber at operationen også kan bidrage til at jeg har færre smerter og ikke bliver lige så træt hele tiden.
Tak fordi I læste med. Kh. Rebecca