Cecilia Lindahl
Så har du nu mulighed for at komme til træningssamling hos landstræner for paradressur Astrid Gemal og talenttræner Kitt Sørensen samt holdleder for landsholdet Anette Bruun. Med træningssamlingen ønsker Parasport danmark at holde sig løbende ajour med den nuværende og kommende talentmasse i dansk para-dressursport, og samlingen er derfor åben for alle, der opfylder nedenstående krav.
Krav til deltagelse
For at deltage skal ekvipagen være klassificeret og have egen hest eller låne hest stillet til rådighed. Samlingen har plads til 14 ryttere. På samlingen får du individuel undervisning og vejledning ved landstræner Astrid Gemal og talenttræner Kitt Sørensen. Det er en fordel, at du har din egen træner med.
Samlingen finder sted søndag den 21. januar hos Vejle Rideklub, Ibækvej 15, 7100 Vejle. Tilmelding skal ske til holdleder Anette Bruun. Læs mere om tilmelding HER.
Klassifikation til pararytter
Så er der igen mulighed for klassifikation. Denne gang den 2. december 2017 i Stubbekøbing.
For at blive klassificeret som pararytter skal man have et fysisk handicap, der giver tydelig funktionsnedsættelse. Rytteren skal have en specifik diagnose fra hospital og/eller speciallæge. Rytterens egen læge skal underskrive et diagnosepapir. Læs mere HER.
Rytterne skal være opmærksomme på, at der ikke kan testes for smerter. Fibromyalgi, immobilitetssyndrom, Ehlers Danlos og lungesygdomme er ikke testbare lidelser.
Alle relevante papirer skal medbringes ved testningen – uden papirer ingen testning.
Rytteren skal være fyldt 14 år.
/Pressemeddelelse