Aalborg klar til dressurfest

09-05-2016 08:05

Britt Carlsen

Igen i år er Sportsrideklubben Aalborg klar til at invitere til internationalt og nationalt dressurstævne i, Aalborg Dressage Event

Copyright Ridehesten.com
Sportsrideklubben Aalborg inviterer til dansk og internationalt dressurstævne i maj og Andreas Helgstrand og hans dygtige ryttere giver clinic fredag aften.

I Sportsrideklubben Aalborg er forberedelserne i fuld sving til klubbens store satsning Aalborg Dressage Event d. 20. - 22. maj. Der kommer ryttere fra alle vores nabolande, og man kan glæde sig til at se flot dressur fra mange nationer, som besøger Aalborg.

Landstævneklasserne bliver også velbesøgte. Sidste tilmelding nærmer sig, så det er nu, der skal meldes til, hvis du ikke har fået det gjort endnu. Der er både en Aalborg Kommune junior og youngrider cup og en Ecco Cup kvalifikation for U/25. 

Nibe festivalens rytterfest
Lidt uden for Aalborg ved Limfjorden gøres der klar til Nibe Ffestival, men det hindrer ikke festivalarrangørerne i at hjælpe Sportsrideklubben med at arrangere fest. Der bliver nemlig fest med Nibe festivalens inventar, så Skalskovens bar og kulørte lamper rykker ind i en af ridehallerne. ALLE er velkomne til fest, og måske man kan få et glimt af, hvorfor de lykkeligste mennesker i Europa bor i Aalborg!

Helgstrand Dressage show
Fredag aften kommer Helgstrand Dressage og disker op med et flot show. Andreas og hans ryttere har lovet at levere et sandt festfyrværkeri af verdensklasse dressur. Meny har til lejligheden skruet en luksus sommer tapas sammen med mousserende vin, og som to veninder skrev på Sportsrideklubbens Facebook væg: ”Dressur og tapas” -  ”Det er mine 2 ynglings ting i verden”.

Og det er målet med det fra arrangørernes side, at der skal være masser af oplevelser til Aalborg Dressage Event for vores nordjyske publikum.

Hvis du ikke vil gå glip af den fest, så gå ind på www.aalborgdressageevent.dk og få bestilt billetter. 

Kilde: Pressemeddelelse

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner