49 hingste kåret i Westfalen

23-11-2010 21:34

Britt Carlsen

Avl
Det var ikke et fintmasket net kåringskommissionen brugte, da de i dag sorterede blandt 90 hingste ved kåringen i det tyske avlsforbund Westfalen

Hele 49 hingste blev i dag kåret i det tyske avlsforbund Westfalen, der har hjemme i Münster. Det var, i forhold til kvaliteten lige rigeligt, for en del af hingstene var til den lidt tunge side, men dog meget velfungerende især i trav. Det var i kollektionen en håndfuld meget velspringende hingst, iblandt dem en meget moderne, udtryksfuld Quidam de Revel-søn - i kollektionen af dressurhingste pyntede et par hollandskfødte hingste efter Jazz og Krack C, men da de ikke er registrereret i Westfalen, bliver de formodentlig ikke sat på fløjen i morgen, når afgørelsen skal træffes. Kåringskommissionen har ikke tradition for at vælge hingste til fløjen udenfor eget forbund. De kårede hingste skal i morgen onsdag longeres og derefter mønstres for dommere og publikum, herefter udnævner kåringskommissionen sædvanligvis et stort antal præmiehingste og blandt dem en god håndfuld der skal kæmpe om de eftertragtede fløjpladser for henholdsvis spring- og dressurbetonede hingste. Går man efter publikums reaktion kunne et godt bud på den bedste springhingst være kat.nr. 54 e. Light On/Argentinus der viste helt overbevisende springning med overskud, smidighed og en særdeles god teknik. Publikum var også særdeles begejstret for Fidertanz-sønnen kat. 36, der har været fløjføl, og nu kom til kåring hvor han viste en helt super travbevægelse med masser af løft og afskub. Han har Alabaster/Rubinstein I på morsiden, men da han er registreret i Hannover, er hans mulige fløjplads også i fare.

Læs mere om hingstekåringen i Westfalen i magasinet Ridehestens januarnummer.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner