Thomas Bach Jensen
Trakehnerhingstekåringen afvikles hvert år i Holstenhallen i Neumünster, og datoen hedder i år den 15.-17. oktober. I går på hingstekåringens første dag blev der afvikling fremvisning på fast bund uden for i oktobersolskin og løsspringning inde i hallen.
I disse tider kan ingen større arrangementer afvikles uden hensyntagen til forsamlingsforbud og særlige hygiejneforhold – heller ikke i Tyskland. Trakheherforbundets formand Norbert Camp udtaler efter første kåringsdag: – Meget er anderledes i år, også her hos os. Vi er dog glade for, at vi kan byde mindst et par hundrede gæster velkommen til vores traditionelle årlige højdepunkt. Derudover er vi taknemmelige over for byen Neumünster og delstaten Slesvig-Holsten for at støtte os med gennemførelsen af arrangementet på grund af vores udviklede hygiejnekoncept.
Kollektionen inkluderer fem danskavlede; Barneystein e. Finckenstein/ Summertime (opdr. Tonny Bang), Gaspard e. His Moment/ E.H. Imperio (opdr. Angelica Lauritzen), Habanero Selsø e. Ivanhoe/ Schwarzgold (opdr. Stutteri Selsø), Heatwave Selsø e. Schwarzgold/ Sixtus (opdr. Stutteri Selsø) samt Hallifax Lyng e. Schwarzgold/ Aston Martin (opdr. Anne Melsen Lyngbye).
Stedfortrædende avlsleder Neel-Heinrich Schoof udtalte: – Solen fik vores unge hingste til at skinne. Mange af dem har udviklet sig markant fra forbesigtigelsen indtil nu; de har fået styrke og præsenteret sig fremragende med store bevægelser foran denne vidunderlige kulisse.