49 dressurheste i OL

09-08-2008 10:57

Britt Carlsen

OL
I morgen søndag skal dressurhestene i aktion for første gang, idet der er vet. check kl. 16.30 (10.30 dansk tid)
Copyright Ridehesten.com
De danske dressurryttere gør forhåbentlig Flarup kunsten efter, og mønstrer deres heste gennem morgendagens vet. check uden problemer.

De danske ryttere og heste er i topform, og de ser frem til dressurkonkurrencernes start her på Sha Tin stadion i Hongkong. Der er dog en hurdle som skal overståes først, det er vet. check (dyrlægebesigtigelse) af samtlige dressurheste, som finder sted i morgen søndag den 10. august kl. 16.30. Da alle danske heste er sunde og friske, er det ikke en begivenhed, som man frygter i den danske lejr, hvor stemningen er særdeles god. Det danske hold skal på banen som den 7. nation med Clearwater først efterfulgt af Digby og Don Schufro. Det danske hold er dog ikke alene om at repræsentere Danmark ved dressurkonkurrencerne under OL, startlisten til vet. check åbenbarer også, at to danske heste er at finde på det engelske hold: Mistral Højris e. Michellino og Lucky Star e. Lucky Light - svenskerne stiller også med en kendt dansk dressurhest, nemlig den tidligere DSA-vinder og avlshingst Solos Carex e. Castro. 22 nationer er tilmeldt dressurkonkurrencerne ved OL og tidsplanen for dressurkonkurrencerne er som følger: Grand Prix 1. afdeling onsdag den 13. august kl. 19.15 til 23.30 Grand Prix 2. afdeling torsdag den 14. august kl. 19.15 til 23.30 Medaljeceremoni for holdkonkurrencen kl. 23.50 til 24.20 Grand Prix Special lørdag den 16. august kl. 19.15 til 23.30 Grand Prix Kür tirsdag den 19. august kl. 19.15 til 22.30

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner