3 danske springryttere i top-100 på FEI's U25-liste

02-04-2020 11:07

Annika Knudsen Lorentsen

Tre unge danske springryttere er placeret blandt de 100 bedste på FEI's verdensrangliste for U25-ryttere, bedst af dem er Emil Hallundbæk på en flot 33. plads

Copyright Ridehesten.com
Emil Hallundbæk ved Equitour sidste år. Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Hver måned opgøres FEI's verdensranglister i de forskellige discipliner og aldersgrupper, og den nye opgørelse viser, at tre unge danske springryttere er placeret i top-100 på listen for ryttere under 25. 

Det drejer sig om 22-årige Emil Hallundbæk, som er placeret som nr. 33 med 803 point. Emil har de seneste år været meget succesfuld på allerhøjeste niveau, og vandt sidste år blandt andet en 160 cm klasse i Wellington, ligesom det er Emil der har sikret Danmark en plads ved det kommende OL i springning efter hans flotte præstationer gennem kvalifikationsperiode med hesten Chalisco.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Derudover er det 20-årige Phillippa Wildfang Linde på en 86. plads med 345 point og 20-årige Clara Hallundbæk på en 97. plads med 315 point. 

I spidsen af listen er belgiske Jos Verlooy med 2315 point, mens det er irske Bertram Allen og amerikanske Brian Moggre på henholdsvis anden- og tredjepladsen.

Se alle FEI's verdensranglister her.

I det netop udkomne nummer af magasinet Ridehesten (aprilnummeret 2020) kan man læse et portræt af Emil Hallundbæk.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner