Britt Carlsen
26 unghingste blev fremvist for dyrlæge og teknisk udvalg på Vilhelmsborg onsdag og alle hingste blev indsynet til materialprøve. Det var en flok meget velforberedte og velredede hingste som hingsteholderne præsenterede for forbundets dommere og de få, frysende fremmødte tilskuere. Det var en udpræget fornøjelse at følge indsyningen, for hingstene opførte sig eksemplarisk under rytter. Der er kommet en høj grad af professionalisme ind i klargøringen af hingstene til afprøvning, med kun 35 dag til at overbevise dommerne om, at hingsten har kvalitet til at tilføre dansk ridehesteavl kvaliteter enten på spring- eller dressursiden, så skal hingstene være velredede og i top sundhedsmæssig tilstand og det var tilfældet for alle hingstene. Desværre var der lidt praktiske kiks undervejs.