25 hingste klar til prøve (video)

23-10-2017 14:02

Britt Carlsen

Avl

I dag indsynede Dansk Varmblod 25 hingste til 35-dages test på Tørring Ridecenter. Nogle af dressurhingstene skal også springe, og det var ved at sende Grand Prix dressurrytter Daniel Bachmann Andersen en tur i bunden

Ialt 25 dressur- og springbetonede hingste blev indsynet til 35-dages test på Tørring Ridecenter under ledelse af træningsleder Torben Frandsen. Ni af hingstene skal afprøves i begge discipliner. Dansk Varmblods avl er disciplinopdelt i springning og dressur, og afprøvningenssystemet er tilpasset disciplinerne. Det betyder bl.a. de dressurbetonede hingste ikke skal springe til materialprøven i Danmark. Da der er stor interesse for de danske hingste fra udlandet, kræver det, at hingstenes materialprøve kan godkendes i fx Tyskland. Det betyder i praksis, at hingstene skal afprøves i begge discipliner - springhingste i gangarter og dressurhingste i springning. Det første er en overkommelig opgave, for der er ikke krav om høje karakterer, men at få renavlede dressurhingste til at springe, kan være noget af en udfordring.
Det oplevede Grand Prix dressurrytter Daniel Bachmann Andersen i dag. I går var han en stjerne i FEI World Cup Kür, hvor han på Blue Hors Zack red til over 80% - i dag sad han så på et par 3-årige hingste til indsyning til materialprøve, og den elegante præmiehingst Blue Hors Zackerey havde nær sat Daniel af over den første forhindring - til stor morskab for tilskuerene og Daniel selv. Se deres stunt i videoen her i nyheden. 

Listen over de indsynede hingste kan ses HER dog mødte kat. 543 ikke frem til afpøvning. Og den afsluttende prøve finder sted den 27. november.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner