22 i omspringning i Grand Prix

06-09-2009 18:36

Britt Carlsen

Championatsstævnet på Vilhelmsborg sluttede med en Grand Prix-klasse udskrevet i 145, hvor flere af landets aller bedste ryttere kom til start på deres topheste, så der var kamp om placeringerne
Copyright Ridehesten.com
Jennifer Fogh Pedersen vandt Grand Prix-klassen på Vilhelmsborg efter en forrygende omspringning på Nocage de la Pesrelle. (foto: Ridehesten)

Flere af landets bedste springryttere var i weekenden samlet på Vilhelmsborg til championatsfinaler for de unge springheste. Sideløbende med championatsklasserne havde arrangørerne Danish Derby udskrevet flere "almindelige" springklasser, og stævnet blev afsluttet med en Grand Prix-klasse udskrevet på forhindringshøjde 145 cm, og det tiltrak yderligere nogle jyske topryttere til afslutningen. Klassen havde 59 startende ryttere, og de viste til tilbageblevne publikum god sport, idet hele 22 af dem red banen fejlfrit, hvilket gav en spændende omspringning. Vinder blev Jennifer Fogh Pedersen og Nocage de la Pesrelle efter en fejlfri runde og en tid 30,41 sekund foran Karina Rie Truelsen og avlshingsten Lord if de Chalusse med tiden 32,17 sekund - den regerende danmarksmester for ungryttere, Thomas Hougaard og La Kendra standsede tidtagningen på 32,46 sekund, hvilket rakte til en tredjeplads.

Links

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen