2 x dansk sejr i Kiel

07-10-2016 23:01

Flere danske ryttere er i denne weekend til start ved det internationale springstævne i Kiel, her i blandt Mathias Nørheden Johansen og Phillip Lowen, som begge fik det danske flag til tops

Copyright Ridehesten.com
Mathias Nørheden, her på Tripoli som han vandt Nordisk bronze på, tidligere på året
Nyheden fortsætter efter annoncen

De danskere ryttere var klar fra start ved det store internationale stævne i tyske Kiel. I dagens første klasse, CSI3* 140 cm., blev det til tæt duel for danske Mathias Nørheden Johansen, som med Contigo 35 e. Contender/Latouro trak det længste strå. Med en fejlfri runde og 0,29 sekund hurtigere end klassens nummer to, blev det til en særdeles flot start for Mathias og Contigo. I samme klasse blev det også til en placering til Søren Pedersen og Tailormade Carina.

Nyheden fortsætter efter annoncen

I den efterfølgende klasse, CSIYH1* 135 cm., formåede Phillip Lowen at gøre Mathias kunsten efter. Med over et sekund ned til nummer to i klassen, blev det til en sejr for Phillip og hesten Lodovicus e. Larimar/Athlet Z efter en fejlfri runde. 

I morgen skal de danske ryttere igen i kamp, hvor startlister og resultater kan findes HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner