Britt Carlsen
Syv dressurbetonede hingste kæmpede i dag om æren og fløjpladsen ved hingstekåringen i Oldenburg. Det blev ikke uventet publikumsfavoritten, den sorte, charmerende Milennium- søn der vandrede ind på fløjpladsen til publikums jubel. Auktionen udløste en budduel mellem Lone Bøgh Henriksen og Gestüt Bonhomme, og Lone var med til 755.000 euro og så lagde Bonhomme 5.000 euro oveni og så gik dette års fløjhingst til Berlin.
På andenpladsen i oprangeringen fulgte Totilas-sønnen med kat. 78 – en næsten klon af sin berømte far, og så indtog Blue Hors tredjepladsen i opragneringen med en topmoderne, udtryksfuld og særdeles velgående Zack-søn med Alabaster på morsiden.
- Jeg har fået rigtig mange bud på hingsten, fortæller Esben Møller, men vi driver jo også avlen på Blue Hors for avlerne i Danmark og sådan en hingst sælger man ikke. Jeg har store forventninger til ham, han har en fantastisk morstamme, han har et fremragende udtryk fra Alabaster og substans fra kombinationen Pik Bube/Donnerhall som vi jo kender.
Esben købte hingsten som føl hos avleren i Tyskland, da hingsten var blot 5 dage gammel og han er opvokset i flokken på Blue Hors. Nu skal han hjem og have lidt fri og så skal han fremstilles til kåring i Dansk Varmblod til marts.
I springning blev det til sejr til en herlig velspringende søn af Coupe d’or/Stakkato Gold, der i lighed med dressurvinderen er ejet af familien Sprehe.
Se hele resultatet af kåringne her
Læs mere om kåringen i Oldenburg i magasinet Ridehestens decembernummer.