106 fejlfrie runder

14-09-2006 00:00

Britt Carlsen

I klassen for 6-årige heste ved VM på Zangersheide var der hele 106 fejlfrie ekvipager, og heldigvis var der flere danskere imellem. Der er dog ingen tvivl om, at kravene til hestene og rytterne skærpes til morgendagens kvalifikation til søndagens finale, og samtidig vil trætheden også begynde at sætte ind hos mange af de unge heste. Ålborg berider Allan Bilgrav Christensen var hurtigst af alle i dagens klasse på holsteneren Coscolino e. Corado. Også Søren Møller Nielsen var fejlfri på DV-hoppen Feline Ask e. Chartago. Lone Kromann og Zangersheide-vallakken Zahr Alfarvad var ligeledes fejlfri. Den norske rytter Connie Bull red den danske varmblods vallak Montana's Cadeau e. Carano/Alibi gennem banen i en fejlfri og meget overbevisende stil.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner