1 - 2 - 3 sejre til Dufour

31-03-2013 20:18

Signe Wiese

Cathrine Dufour sluttede sin deltagelse ved CDI-stævnet på Addington Manor i England som hun startede - med en sejr. Dermed har Dufour vundet alle klasser hun har redet ved stævnet

Copyright Ridehesten.com
Cathrine Dufour og Atterupgaards Cassidy. (arkivfoto)

I dag gjaldt det bl.a. ungrytternes Kürfinale, og endnu engang var den danske europamester, Cathrine Dufour, ganske enkelt i en klasse for sig.

Dufour har to heste med til England - Atterupgaards Orthilia e. Gribaldi / Donnerschlag (opdr. Atterupgaard) og sin 1. hest, Atterupgaards Cassidy e. Caprimond / Donnerhall (opdr. Atterupgaard) - begge heste har vundet én klasse og hentet én sejt hver, men i kürfinalen, hvor rytterne kun må ride en hest, valgte Dufour at ride erfarne Cassidy. Og det var et godt valg! Dufour og Cassidy red sig ind på en helt suveræn 1. plads med en score på 78,042%, hvilket var knap 7 procentpoint mere end den belgiske rytter Alexa Fairchild, der blev nr. 2 i klassen.

Pernille Teidor Olesen og Don Dino e. Don Cardinale / Placido var også til start i klassen, og red sig nok en gang med i placeringerne med en score på 70,750%, hvilket rakte til en flot 4. plads.

Se samtlige resultater HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner