Zatchmo avancerede

10-07-2016 12:31

Britt Carlsen

Allan Grøn og Blue Hors Zatchmo avancerede flere pladser i dagens finale i 7-års championatet på dressurstadion i Falsterbo, hvor parret lige netop lå udenfor placering på en fjerdeplads

Det er blot avlshingsten Blue Hors Zatchmo e. Blue Hors Zack tredje stæven i år, og de imponerende rammer i Falsterbo kan faktisk skræmme selv de mest garvede konkurrenceheste. De seneste dages ophold på stævnepladsen har givet Zatchmo mere tillid til opgaven, og i dag var langt mere fokuseret på Allan i programmet. Det eneste hingsten endnu har svært ved at at stå stille i indridnings og afslutningsparaderne, og det koster dyre points. Omvendt så scorede de højt i sidebevægelser, pirouetter og en imponerende galopøgning op-ad-bakke. De sluttede med 70,965% på en fjerdeplads.

Lotte Wiuff Strarup havde et par dyre fejl i kvalifikationen, men de fejl var til at rette til finalen. Roberto e. Blue Hros Don Romantic er vældig imponerede i hele travprogrammet, men i galopprogrammet indløb igen dyre fejl i kontragaloppen, i den ene pirouette og i den ene changementsserie. Og dette kunne ikke opvejes af et godt travprogram, parret sluttede med 66,789% på 8. pladsen.

Der var dansk islet i top tre, idet Marina Mattsson red den hannoveransk registrede danskfødte (Annette Holst) Quatermain e. Quatervack ind på tredjepladsen med 73,728% Vinder blev Patrik Kittel og den imponerende KWPN vallak Evander linjeavlet på Jazz (Vivaldi/Jazz) de opnåede 75%

Michael Søgaard havde også kvalificeret Slæbækgaards Santino ind i finalen, men hesten havde pådraget sig en lille skade og kom ikke til start. 

Se hele resultatet her. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner