Zascha og Stanley sejrer i Holland

05-04-2024 20:08

Til det internationale stævne i Kronenberg i Holland har flere danske ryttere redet sig til en sejr. I dag sørgede Zascha Nygaard Lill blandt andet for en sejr i 145 cm-klassen

Copyright Ridehesten.com
Zascha Nygaard Lill med Stanley. Foto: Ridehesten.com/Juliemaja Søndergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Peelbergen Equstrian Centre i Kronenberg udgør i disse dage rammerne for et stort antal danske springryttere, der er til start ved det internationale stævne i Holland. Både i CSI2*, CSI1* og i unghesteklasserne er Danmark repræsenteret af flere danske ryttere. 

Allerede i går blev det til en sejr for Søren Pedersen og Tailormade Conita Blue PS e. Conthargos/ Chacco-Blue i den 2-stjernede 145 cm klasse. 

I dagens Grand Prix-kvalificeringsklasse fulgte Zascha Nygaard Lill og den 9-årige Stanley e. Stakkato/ Calido I trop med endnu en sejr. Det rutinerede makkerpar sejrede i 145 cm-klassen med en tid på 62,58 sekunder. 

I samme klasse tog Christian Jensen og Stenvangs Daiquiri e. Catoo/ Clarimo også en placering, da de med tiden 66,36 sekunder opnåede en femteplads i klassen. Også syvendepladsen gik til en dansk rytter, nemlig Frederik Fensholt og Take A Chance On Me Z e. Taloubet Z/ Aldatus Z.

Copyright Ridehesten.com
Frederik Fensholt og Take A Chance On Me Z. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Klassens resultat. 

Tidligere på dagen sørgede Gitte Dahl og den 5-årige danskavlede Bravour Kilen e. VDL Bubalu/ Heartbeat også for en sejr i unghesteklassen for 5-års heste. 

Flere danske ryttere rider også på banen i morgen til stævnets sidste dag. 

Stævnets start- og resultatlister. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner