Zack-søn fløj ved KWPN-kåringen

04-02-2017 19:48
Avl

Da syv dressurbetonede præmiehingste mødtes i finalen ved KWPN-hingstekåringen her til aften, var det en søn af Blue Hors Zack, der tog fløjen

Copyright Ridehesten.com
Dressurfløjhingsten ved KWPN-kåringen, Jameson RS2.

Blue Hors Zack har sat sit præg på Europas hingstekåringspladser i denne sæson med præmiehingste både i Oldenburg, Westfalen og KWPN.

Kampen om fløjpladsen ved KWPN-hingstekåringen stod til sidst mellem præmieringens to mest overbevisende hingste, den mørkbrune e. Charmeur/ Rubin Royal og den sorte efter Blue Hors Zack/Negro, og det blev den imponerende Zack-søn, Jameson RS2, der taktfast og kraftfuldt travede sig til titlen som årets fløjhingst. Hingsten havde under løsvisningen imponeret med en særdeles god galop.

Hingstene i præmieringen blev oprangeret således:

  1. 325 Jameson RS2 e. Blue Hors Zack/ Negro
  2. 363 Jironn L e. Charmeur/ Rubin Royal
  3. 486 Jewel e. Ferdinand/ Santano
  4. 315 Jambeau e. Apache/ Hitchcock
  5. 526 Jureno e. Negro/ Johnson
  6. 390 Just Wimphof e. De Niro/ Riccione
  7. 480 Jackpot e. Ferdeaux/ Metall

Danskavlet hingst kåret
Hingsten med kat.nr. 570 Zedd S e. Zhivago/ Locato/ Caretino, der er opdrættet af den danske avler Flemming Schultz i Bolderslev og tysk registreret, opnåede også kåring.

Se listen over alle kårede hingste HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner