World Cup i Stuttgart aflyses

31-07-2020 09:45

Marie Helene Rigård Rohleder

World Cup kvalifikationen i Stuttgart, som skulle være afviklet i november, er blevet aflyst på grund af de restriktioner, som corona-pandemien har ført med sig

Copyright Ridehesten.com
World Cup i Herning 2017. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Ulsø
Nyheden fortsætter efter annoncen

– Vi kan ikke afholde stævnet under disse omstændigheder. Sådan lyder den triste besked fra Andreas Kroll, der er CEO af arrangørerne bag stævnet German Masters, som skulle være afholdt fra d. 11 til d. 15 november. 

Det skriver arrangørerne i en pressemeddelelse. 

Stævnet German Masters skulle have været vært for FEI World Cup kvalifikation i spring og dressur i den vesteuropæiske liga. Tidligere på året meddelte Madrid, at de også har aflyst deres World Cup kvalifikation. 

Derfor er den vesteuropæiske liga nu kun nede på otte af de oprindelige ti kvalifikationsstævner, som skal lede frem mod World Cup finalen i Göteborg til april næste år. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Aflysningen har store konsekvenser for Stuttgart, som i 35 år har arrangeret et internationalt stævne i Stuttgarts Hans-Martins-Schleyer-Halle. 

Arrangøren Andreas Kroll udtaler: 

– Vi beder om forståelse hos rytterne og alle hestefans, som havde set frem til vores stævne. I lang tid håbede vi, at det ville gå så meget bedre for corona-pandemien, at det var muligt at afholde et så stort indendørs arrangement. Men de seneste udmeldinger fra myndighederne viser, at vi langt fra er der endnu. 

Stuttgart skriver også i pressemeddelelsen, at det kan ikke forsvares økonomisk at afholde et så stort internationalt stævne under de nuværende restriktioner for corona. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner