Wind til Unik

14-01-2024 11:11

Uddannelses-og salgsstalden Wind Equestrian, der har haft hjemme i Hobro i 2023, flytter nu deres aktiviteter til Stutteri Unik ved Randers

Copyright Ridehesten.com
Søren Wind og Christian Tang Nielsen. Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Nyheden fortsætter efter annoncen

For 14 måneder siden bragte vi nyheden om, at rytterparret Søren Wind og Christian Tang Nielsen pr.  1. december 2022 ville drive deres forretning, Wind Equestrian, fra Fredensvang Ridecenter ved Hobro, hvorfra Jan Bastrup Pedersen bor med sin familie og tidligere har drevet sin dressursalgsstald.

Berider Søren Wind, der fortrinsvis er dressurrytter, og rytter Christian Tang Nielsen, som bedst kendes som springrytter, har senest været ansat hos Nordentoft Equestrian, men startede i 2022 selvstændigt med base på delvist rideklubben i Klarup og delvist Stutteri Nexen ved Suldrup.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Kort efter de flyttede deres aktiviteter til Hobro, kom nyheden om deres ansættelse af dressurrytter Josefine Dahl Hoffmann, der netop havde lagt et mangeårigt job hos Future Dressage ved Anna Kasprzak bag sig. 2023 har været et spændende år for Wind Equestrian både med resultater på konkurrencebanerne og formidling af salgshest - bl.a. hingsten Antobello, der blev solgt til Finland.

Hos Wind Equestrian stalden fyldt, og de har derfor set sig om efter et større sted, hvilket har ført dem til Morten Skovs Stutteri Unik ved Randers, hvor Wind Equestrian nu føres videre, kan man læse på Instagram.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner