William mister sin Arielle

19-04-2008 18:36
Den engelske springrytter William Whitaker har netop mistet sin tophest Arielle blot to uger inden World Cup finalen i Sverige. Hoppen er solgt til de Forenede Arabiske Emirater.

18-årige William er skuffet over at miste Arielle, der er blevet solgt til de Forenede Arabiske Emirater, da han havde sat sig store mål for World Cuppen. Hans høje krav til hesten og sig selv var ikke ubegrundet, idet de vandt kvalifikationsrunden til World Cup serien i Mechelen. Arielle er solgt til springrytteren Abdullah Mohd Al Marri, som starter hoppen i Göteborg. William selv stiller i stedet op på sin onkel Michæls førstehest Wonami Van Den Aard, som også er ejet af Arielles tidligere ejer Fabien Schreiber. Michæl vil i stedet stille op med Suncal Portofino. William udtaler:" Naturligvis er jeg skuffet. Det er en skam at jeg mister hende nu, hvor hun er i en så fantastisk form."

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner