WDM kommer alligevel til Florida

16-01-2011 11:43
Det aflyste World Dressage Masters CDI5* i Palm Beach har fået nye arrangører, og stævnets afholdelse i Florida er dermed sikret
Copyright Ridehesten.com
Jim Brandon Equestrian Center i Palm Beach, hvor World Dressage Masters nu skal afholdes i marts 2011 (Foto: Google Maps)

I første omgang skulle World Dressage Masters CDI5* have været afholdt af Equestrian Sport Productions i Palm Beach, Florida i februar 2011, men arrangørerne aflyste deres aftale med WDM sidst i november, og fremtiden for stævnets afholdelse i USA var derfor uklar, skriverWorldDressageMasters.com. Flere sponsorer trådte til for at sikre Masters-stævnet i Florida, der er Nordamerikas eneste CDI5*, og udfaldet er nu at World Dressage Masters CDI5* Palm Beach vil blive afholdt på Beach County Jim Brandon Equestrian Center i forbindelse med stævnet Wellington Classic Dressage Challenge II CDI d. 10.-13. marts 2011. Wellington Classic Dressage er den nye arrangør og skal afholde World Dressage Masters de kommende tre år. Der afholdes i alt fire WDM-stævner i 2011; de andre tre er henholdsvis München 2.-5. juni, Falsterbo 7.-11. juli og Hickstead 29.-31. juli.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner