Volver de la Vigne skifter ejer efter EM i Rotterdam

28-08-2019 14:09

Annika Knudsen Lorentsen

Ludger Beerbaum fik et godt øje til den 10-årige vallak Volver de la Vigne der deltog ved det netop overståede EM i Rotterdam, med den portugiske Antonio Matos Almeida i sadlen, og nu har han købt hesten

Copyright Ridehesten.com
Volver de la Vigne med sin nu tidligere rytter Antonio Matos Almeida ved det netop overståede EM i Rotterdam.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Efter store mesterskaber er der ofte heste der skifter hænder og det gælder også efter det netop overståede EM i Rotterdam, hvor den 10-årige Volver de la Vigne e. Diamant de Semilly/Cumano allerede har fået ny ejer og rytter. 

Vallakken blev med Antonio Matos Almeida i sadlen placeret på en fornem 11-plads ved EM og det placerede ekvipagen foran nogle af verdens allerbedste ryttere, som eksempelvis verdensetteren Steve Guerdat der sluttede som nr. 12. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Den velspringende brune vallak vakte den erfarne tyske toprytter, Ludger Beerbaums interesse, og nu har selvsamme købt hesten. 

I fremtiden vil mesterskabsdebutanten Volver de la Vigne altså rides af Ludger Beerbaum og det siges at vallakken allerede er flyttet til sit nye hjem i Riesenbeck. 

Volver de la Vigne er en utrolig interessant hest og det bliver spændende at følge den nye ekvipage i fremtiden. 

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner