VM-holdet i paradressur vælges blandt disse ryttere

08-06-2022 06:43

Annika Knudsen Lorentsen

I næste uge skal en række pararyttere til internationalt stævne i hollandske Kronenberg, og det er blandt disse ryttere, at holdet til VM i Herning til august skal findes

Copyright Ridehesten.com
Renée Igelski med Beyond Dreams. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I næste uge skal en række danske pararyttere deltage ved det internationale stævne i hollandske Kronenberg, hvor de bliver flankeret af et godt team, som også er teamet der vil følge VM-holdet til august. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Det bliver blandt de syv ryttere som er til start i næste uge, at landstræner Astrid Gemal udvælger de fire ryttere som skal ride ved VM i Herning til august, fortæller holdleder Anette Bruun

I Holland kommer Line Munk Madsen, Katrine Kristensen, Tobias Thorning Jørgensen, Karla Dyrm Junge, Renée Igelski, Anne-Mette Hasselstrøm og Nicole Johnsen til start, og med sig har de landstræner Astrid Gemal, holdleder Anette Bruun, fysisk træner Jesper Hedeager, sportspsykolog fra Team Danmark Anders Flemming Bendixen og hestemassør Malene Maribo. Til VM vil rytterne ligeledes havde landsholdsdyrlæge Lars Rask Bak med sig.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner