Britt Carlsen
Hesten er udstyret med forskellige forsvarsmekanismer, som kan fange og bortskaffe støv fra luftvejene. I næsebor og luftrør findes slimproducerende celler, dette slim binder de store støvpartikler. Luftvejene er desuden beklædt med fimrehår som fanger og skubber fremmede partikler og slim op og ud af luftrøret. I de nedre luftveje findes makrofager, som er celler, der tilintetgør de helt små partikler, der kommer ned i lungerne. Opholder hesten sig i en støvet stald og finder støvpartiklerne helt ned i lungerne, så får makrofagerne travlt med at æde støv i stedet for de bakterier og vira, som netop kan smitte hesten med en infektion. Derfor har heste i et støvet miljø en øget risiko for luftvejslidelser, selvom de ellers er sunde og raske. Lider hesten af en luftvejsirritation vil der produceres mere slim end godt er. Dette slim er oftest noget sejt stads, der gør det vanskeligt for fimrehårene at skubbe det ud af luftvejene og der er stor risiko for at slimen fanges i lungerne. Det giver hoste og besværet vejrtrækning.
Fugt i stalden
Fugt er en af de store syndere, når man taler om et godt staldklima. Den fugtighed hestene indånder, sammen med ammoniakdampene, giver let irriterede slimhinder. Det giver grobund for virusinfektioner og irritation af luftvejene. Og det er på længere sigt medvirkende til at skabe kroniske luftvejsproblemer.
Ammoniakdampene i stalden kan man ikke fjerne helt, men man må forsøge at formindske problemet. Det kan gøres dels ved at bruge mere åbne bokse, så luften kan cirkulere i boksen og fjerne noget af dampene.
Er man flere om at passe hestene i en stald, bør man aftale et tidspunkt, hvor der muges ud og hvornår man strør. På den måde får man ammoniakdampe, som frigives ved udmugning og støvpartikler, svampesporer og lignende som frigives ved strøning af boksen, koncentreret i bestemte tidsintervaller, og ikke fordelt over flere timer hver dag.
Det optimale ville være at al udmugning, strøning og fejning af staldgang blev foretaget, mens hestene var på fold. Husk også at en god madras er vigtig for hesten, således, at den ikke ligger direkte på et koldt betongulv.
Luftvejslidelser
Om vinteren er der masser af både bakterier og virus i luften, som kan give luftvejsinfektioner. En del af disse kan forebygges ved vaccinationer, men en del skal forebygges ved almindelig omtanke. Og her er en grundig udluftning og hyppig udmugning medvirkende til at mindske problemet, fordi hestens slimhinder ikke vil være irriteret i samme grad, som hvis staldmiljøet ikke er helt optimalt.
Enkelte luftvejslidelser kan forebygges ved vaccination. De mest almindelige er influenza og herpesvirus. Der er dog stadig en del heste, der ikke vaccineres, og hos disse kan der opstå udbrud med symptomer i form af høj feber, hoste og snot i næsen. Influenza er en sygdom, man skal tage alvorligt, da den faktisk er dødelig for nogle af hestene. Ligeledes giver den ofte meget lange forløb med efterfølgende komplikationer i form af lungebetændelse, hjerteproblemer og lignende alvorlige symptomer. Selvom hesten er vaccineret, kan den stadig rammes af sygdommen, men den vil kun have milde symptomer. Vaccination generelt bør altid omfatte alle heste i stalden.
En anden almindelig luftvejsvirus er herpesvirus. Hos hesten kan både type 1 og 4 give symptomer i form af feber, nedstemthed og snot i næsen. Herpesvirus type 1 kan også forårsage virusabort, men langt de fleste udbrud ses i form af luftvejsinfektion.
Man kan lave en udmærket forebyggelse for herpesvirus i form af vaccination. Det er påvist, at de stalde, der vaccinerer mod herpesvirus, har færre tilfælde af luftvejsinfektioner, småhoste og snottede næser.
Man skal desuden være klar over at hestens hosterefleks ikke er så følsom som hos mennesker. Heste med luftvejsinfektioner hoster ikke altid. De tidligste tegn på en luftvejsinfektion er nedsat arbejdsevne og -lyst, hesten bliver forpustet, taber appetit og har en svagt forhøjet temperatur. Canadiske forskere har vist at tre til fire dages træningspause ved en mild luftvejsinfektion, før hesten udvikler snot og hoste, reducerer restitueringsperioden fra 35 dage til mindre end 7 dage. Dette gælder når luftvejsinfektionen opdages tidligt, så tag det første host i stalden meget alvorligt.
Læs mere om luftvejslidelser i magasinet Ridehestens december nummer.
