Vinderne af Danmarks Cup for heste

07-05-2017 16:47

Søndagen var finaledag for Danmarks Cup i springning for heste, der blev afviklet hos Kallehavegaard Rideklub i Randers. Det har været tre spændende dage med masser af skøn springning, og til slut stod det klart, at Sara Koue havde vundet LB, Tia Lundemose havde vundet LA, og Rikke Gade havde sejret i MB

Copyright Ridehesten.com
Rikke Gade på Clever Catch, arkivfoto
Nyheden fortsætter efter annoncen

Sejr til Sara Koue i LB
16 ekvipager gennemførte alle tre LB-runder, og efter hovedrunden i søndagens finale var fem ekvipager fejlfrie. Dermed skulle der omspringning til, før vinderen kunne findes. Her leverede hjemmebane-ekvipagen Sara Koue (KARR) og I-l’s Larache hurtigste fejlfrie runde, og dermed var sejren i hus. 2. pladsen gik til Nana Eskestad (NSR) på Cliff Z, mens Kristina Stilling (SSR) på Carrie tog 3. pladsen.

Lundemose vandt i LA
I LA kom 187ekvipager gennem alle tre runder, og efter at tre fejlfrie ekvipager havde sprunget omspringning, stod det klart, at Tia Lundemose (KARR) og Chelsea havde vundet på hjemmebanen. Georg Nielsen (SKÅR) på Colzetto blev nr. 2, mens 3. pladsen gik til Simone Bardrum (SPR) på Zuckerqueen.

Suveræn sejr til Rikke og Clever Catch i MB
Efter fejlfrie præstationer i alle tre MB-runder kunne Rikke Gade (SAO) på Clever Catch søndag eftermiddag lade sig hylde som vinder af MB. 2. pladsen gik til Jill Thomasen (TØRK) på Flying Quidam D. mens Caroline Bundgaard (HRK) på Unicorn Choise blev nr. 3.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Kallehavegaard Rideklub er også vært for Danmarks Cup for ponyer, som afvikles den 8. – 10. september.

Se resultaterne fra stævnet HER

/DRF

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner