Vindere af PRI'en i Aarhus

03-03-2012 09:53
Denne weekend løber første afdeling af Ecco Cup for pony af stablen ved et ponylandsstævne i Aarhus Rideklub
Copyright Ridehesten.com
Victoria E. Vallentin på Natalina. (Arkivfoto: Ridehesten.com)

Fredagens konkurrencer bestod af indledende runder i PRI, som for kat. II blev vundet af Katrine Groot på Churchill med 67,500% - hun tog sig ligeledes af tredjepladsen, denne gang på Højgårds Boli med 66,500%. Andenpladsen i klassen gik til Iben Olkjær Olsen på Magic Manipu, som indkasserede 66,875%. PRI for kat. I var delt op i to afdelinger, hvor vinderen af første afdeling blev Alexandra Sørensen på Klooster's Eltino med 69,125%, efterfulgt af Victoria E. Vallentin og Armando på en delt andenplads med Kristine Koch Bejtrup og Dornick-Son, begge med 68,625% Anden afdeling blev vundet af Victoria E. Vallentin på Natalina med 71,125%, mens andenpladsen gik til Alexandra Sørensen på Melli's Dornik med 68,875%. Tredjepladsen blev delt mellem Maria Christensen på Vegelin's Goya og Jeanette Haugaard på Boss Bunter R, som begge indkasserede 67,750%. I dag står den på PRT, mens søndag står i kürens tegn. Se flere resultater via linket til højre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner