Vicky vandt Falsterbo Hunting - igen!

11-07-2018 17:41

Britt Carlsen

Sværhedsgraden er øget i terrænspringningen Falsterbo Hunting, men det var intet problem for sidste års vinder Vicky Mathiesen, som kunne rejse hjem med 40.000 skr. 

- Det halve svenske militarylandshold er til start her, og så bliver vi slået af en dansker, beklagede klassens nr. to William Nilson Fryer, som red hingsten Balotelli e. Belissimo M i klassen - hingsten var indkøbt som dressurhest, men den ville absolut ikke gå dressur, men han elsker til gengæld det her, fortalte den svenske rytter. 

Copyright Ridehesten.com
Klassens nr. to William Nilson Fryer og Balotelli.

Vicky Mathiesen var naturligvis overordentlig glad for at gentage sin sejr med Dejó, en ungarsk født hest hun købte som 3-års. Nu er han 15 år, og som man har kunnet se i et februarnummeret af magasinet Ridehesten, så går han gennem Københavns gader uden problemer, ind i restauranter, op og ned af trapper, og ja, så er han sikkerheden selv i Falsterbo Hunting. 
Hun havde ikke forberedt ham på, at forhindringerne var blevet både højere og smallere, men han klarede opgaven i stort tempo alligevel. Fra start var hun et par sekunder efter den førende rytter, men det hentede hun undervejs, og hun galopperede over målstregen med knap to sekunders forspring. Med æren følger en præmie på 40.000 svkr.

Læs også nyheden, hvor Vicky havde Dejo med på juleshopping.

Se hele resultatet HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner