Vi glæder os til Landsfinalerne!

22-06-2016 07:32

I weekenden byder Dansk Ride Forbund traditionen tro på årets fest til hest ved Landsfinalerne på Vilhelmsborg, hvor Optimera igen i år er hovedsponsor for finalerne, der løber af stablen fredag - søndag, og publikum og deltagere kan glæde sig til en fantastisk weekend i hestens tegn

Copyright Ridehesten.com

I år har vi mange ’kom og prøv’ aktiviteter for deltagerne, og så er der gratis show lørdag aften. Landsfinalerne er vores absolut største arrangement, og der er fri entré for publikum hele weekenden. Så kig forbi Århus til en oplevelse for hele familien - Vi glæder os til at se jer! 

Mange deltagere klar til fest og hest
15 klubber har meldt sig til ponygames, mens 10 klubber er klar til Pas de Deux. Seks klubber stiller hold i Team Cup Dressur, mens stilstafetspringningen ligeledes byder på deltagelse fra seks klubber. Vi skal også opleve fire kvadrille-hold på Vilhelmsborg, mens de grønne arealer lægger græs til TREC med deltagere fra 11 klubber. Sidst men ikke mindst stiller fem hold op i heppekorskonkurrencen. Se deltagerlisterne her.

’Kom og prøv’ og gratis show
I år har vi som nævnt rigtig mange ’Kom og prøv’ aktiviteter for deltagerne. Vi starter ud allerede fredag aften med Besindighedsteori i den store hal. Lørdag og søndag morgen står den på den traditionsrige morgenridetur i det smukke område omkring Vilhelmsborg. Derudover kan du også prøve hesteagility, TREC, agility ved TREC banen og selvfølgelig det altid sjove trillebørsagility. Vi har også sørget for en hoppeborg til de mindste og barnlige sjæle. Mere info om aktiviteterne her. I år har vi også planlagt et stort show i opvisningshallen lørdag aften – det er gratis at komme ind, og vi håber at se rigtig mange til en festlig aften.

Vind en plads på Danmarks bedste ridelejr
Vores hovedsponsor Sydbank giver en heldig deltager ved landsfinalerne mulighed for at tage en ven eller en veninde med på Danmarks bedste ridelejr – Sydbank SommerCamp. www.Sydbank-SommerCamp.dk Ridelejren foregår på landsholdets træningscenter, Middelfart Ridecenter, hvor Sydbank, landstrænere og flere andre er klar til at give de unge en oplevelse i særklasse. Alt du skal gøre for at deltage i konkurrencen er et uploade et billede eller en video på instagram, hvor du fortæller, hvorfor dig og din bedste ven fortjener en plads på Danmarks bedste ridelejr og hashtagger opslaget med #SydbankSommerCamp2016. En jury udvælger herefter en vinder blandt de uploadede billeder/videoer.

Frivillige og sponsorer får det til at ske
Sådan en stor event som landsfinalerne kan selvfølgelig ikke finde sted uden den store og uvurderlige hjælpe fra alle de frivillige ildsjæle og vores sponsorer. Ud over hovedsponsoren Optimera, har vi i år også nogle aktivitetssponsorer, som gør en verden til forskel. Viffeldt Safety system hjælper os med et helt nyt DRF spring, Odder Campingudlejning sætter fire campingvogne til rådighed, Jydsk Miljø A/S sponserer diverse service og rengøringsartikler, og så udlåner Mjølner Wood en TREC agilitybane til Landsfinalerne.

/DRF.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen