Vi går efter medaljerne i Rotterdam (video)

07-08-2019 14:39

Blue Hors lægger i disse dage baner til en EM-træningslejr for de dressurryttere, der skal repræsentere Danmark ved EM i Rotterdam. Da det vil være marginalerne, der afgør, hvem der får medaljerne, så bliver detaljerne finpudset og justeret på træningslejren

Copyright Ridehesten.com
Landstræner for det danske dressurlandshold, Nathalie zu Sayn-Wittgenstein, og holdleder Helle Krasnik.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Landstræner for det danske dressurlandshold, Nathalie zu Sayn-Wittgenstein, og holdleder Helle Krasnik samarbejder i disse dage med Danmarks femstjernede dressurdommer, Hans-Christian Matthiesen, om at dygtiggøre de fire ryttere, der skal repræsentere Danmark ved EM i dressur, Agnete Kirk Thinggaard, Cathrine Dufour, Anders Dahl og Daniel Bachmann Andersen.

Denne boot camp handler dels om at justere og finpudse men også at skabe noget opmærksomhed på, hvor den enkelte rytter kan hente nogle flere point, og her er Hans-Christian Matthiesen med sin internationale erfaring en meget stor ekspertise.

 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Rytterne rider enkeltvis, for denne samling handler samtidig om at skabe sammenhold og en holdånd, og så er det også utroligt lærerigt for rytterne at stå på sidelinjen og have fuld fokus på holdkammeraternes ridt og høre HC's kommentarer og fif.

Holdleder Helle Krasnik fortæller, at Tyskland i princippet er løbet med guldmedaljen på forhånd, men så står konkurrencen også helt åben, så der bliver marginalerne, der kommer til at afgøre holdmedaljerne, og derfor hjælper HC lige nu rytterne med marginalerne.

/Bluehors.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner